Amazon – en “game changer” for e- handel

Amazon – “en game changer” for e-handel der udløser en ny bølge af “disruptions” for hele detailbranchen og supportvirksomheder.

Reklamer

Online handelen i Europa flyttes i et hastigt stigende tempo over på den amerikanske internethandelsplatform Amazon, og grundlæggeren Jeff Bezos er i realiteten ved at sætte sig på en stor del af den vestlige verdens e-handel. I en række europæiske lande som Tyskland, England, Frankrig foregår mere end 50% af al internethandel allerede via Amazon.

I Norden finder størstedelen af internethandlen sted via en bredvifte af større og mindre lokale og internationale internetbutikker, der annoncerer deres varer og tjenesteydelser på søgemaskiner google, sociale medier og diverse platforme og fora.

En del internetbutikker har tillige fysiske showrooms og salgslokaler og lader sig supportere af underskov af konsulenter indenfor digital marketing som for eksempel BLUCON.dk og SOCRATIZED.com, samt virksomheder indenfor transport, logistik og lager.

Det er ikke et spørgsmål om, hvornår Amazon starter op i Norden. Amazon er  nemlig i realiteten allerede fuld igang. Amazon – er en game changer –  og hele den etablerede online handel vil for blive udfordret i en benhård konkurrence.  Fremtiden er krystal klar – Amazon er og bliver den store vinder. Internethandel som den eksisterer idag, hvor produkter i stort omfang sælges via handelsagenter, vil blive disrupted. Det vil gå hårdt ud over de tilsvarende supportvirksomheder, der næppe heller overlever.

Onlinebutikker med egne varemærker, som f.eks.

OLI PRIK Copenhagen

Dåbstøj og dåbstilbehør  – http://www.oliprik.dk – er en dansk internetbutik, der handler med dåbstøj og dåbstilbehør i eget unikt design til drenge og piger, som fremover kunne blive styrket via salg på Amazon, da Amazons algoritmer fremmer virksomheder med egne “brands”.

Fremtidens urbane miljøer er grønne og sundere

.. og i grunden har vi alle krav på at leve i langt grønnere og sundere byer end vi gør idag. Grønne tage og facader på vores bygninger, grønne byrum og pladser der bl.a. opsamler  regnvand, luftens CO2 og skaber en renere luft vil vinde frem sammen med at grønne strøg og passager lader dyrelivet få plads. Ligeså vil lokal produktion af afgrøder der dyrkes med i symbiose med gødning fra genanvendelse af komposteret organisk affald  i højere grad blive normen. Råvarer der iøvrigt produceres, handles, tilberedes og fortæres udfra helt lokale mad traditioner. Bygninger indrettes med moderne grønne byhaver på tage og terrasser eller med let adgang til nærliggende byøkologiske haver. Lokale markeder med friske råvarer og  kokkeskoler for børn og voksne der underviser i sund mad og levevis vil begynde at se dagens lys. Det er meget tilfredsstillende hvordan at Restaurant Norma med sit koncept om nordisk mad ikke alene er blevet verdens bedste restaurant, men også er blevet trend sættende for en hel ny madtænkning baseret på lokale råvarer.

Netværkssamfundet er over os…

Bæredygtig udvikling, transformation, ny tænkning, forandring og innovation er blevet buzz words i tidens forståelse af hvordan vi skaber ny vækst og sikrer vores fælles velfærd. Hvis det skal lykkes at få væksten op i gear kræver det i midlertid en mere effektiv og dynamisk anvendelse af vores allerbedste råvarer – viden – og hvordan vi får mere af den. Det er et “must” for et højtudviklet vidensamfund  at udvikle viden af højværdi for at matche de  ellers så lave produktionsomkostningerne man har i de lande vi skal konkurrere med.

Det er et forudsigeligt vilkår at viden derfor skal udvikles, formidles og deles i stadigt hurtigere tempo uden spild mellem alle involverede led i produktionskæden for at skabe den maksimal mulige merværdi. Dette sker mest effektivt i robuste netværk. Netværk, skabelse af netværk og netværksdrivere, der binder forskellige selvstændige organisationer sammen vil være fremtidens nye slagkraftige organisatoriske dagsorden, der har styrke nok til at kunne generere den nødvendige viden gennem diverse udviklingsprojekter med en mere praktisk anvendelse af ny viden og forskning.

Netværkene skal for at kunne fungere, desuden være  forsynet med en godt udstyret værkstøjskasse af proces- og kommunikations kompetencer, der kan afvikles på platforme af digitale systemer og medier.

Posted in Ikke kategoriseret

Det intelligente marked skal drive væksten…

I 2001 var væksten i Danmark helt i top i Europa. I gennem de seneste 10 år har vi notorisk haltet bagefter vores nabolande og her i 2011 er væksten helt i bund og udgør kun ca. 1% af BNP- Det er kun lande som Grækenland og Portugal der klarer sig dårligere. Særlig vores tidligere førende styrke positioner indenfor miljø- og klimaområdet er sat over styr.

Der skal derfor en helt særlig indsats til at Danmark kommer tilbage på sporet. Det klares desværre ikke bare ved at gennemføre enkelte kortsigtede politiske reformer eller justere de traditionelle rammebetingelser, der normalt stimulerer konkurrenceevnen og hvor vi iøvrigt overlader det til de  frie markedskræfter at klare resten.

Derimod er det markedet der skal til at tænke og agere på en ny måde, som er både intelligent, innovativt og dagsordens sættende. Det gælder ikke mindst de indkøb som den offentlige sektor som stat, regioner og kommuner står for. Devisen om bedst og billigst er kortsigtet tænkning. Hjemmemarkedet skal fungere stimuleende ved ikke alene at drive efterspørgslen men samtidig medvirke til udviklingen af nye koncepter, metoder og produkter for at industrien kan få kræfter til at omstille sig og dermed indfri de øgede krav og skrappere betingelser der gælder for den dansk konkurrence.

Det kræver en helt ny agenda for offentligt privat samspil og innovation. Her bliver dannelsen af en række nye faciliterende fælles netværksdrivere af afgørende betydning. Der skal fremover tænkes i forpligtende netværkssamarbejde hvor viden institutionerne med  indrages i opgaveløsningen. De klassiske relationer i kunde- og leverandør forholdet skal nedbrydes og der skal istedet tænkes i langtidsholdbare forpligtende samarbejder.

Det kræver en helt ny og gensidig forståelse og forventnings afstemning mellem parterne, hvor der arbejdes helhedsorienteret i effektive tværgående netværk udfra fælles visioner og mål i stedet for traditionel søjletænkning og økonomisk suboptimering.

Hør om den grønne forstad i DR1 Klima og miljø podcast

DR1 “Klima og Miljø” tog direktør i Miljø- og teknikforvaltningen, Niels Carsten Blume med en tur ud for at se på fortidens og fremtidens Albertslund.

Albertslund er en af de københavnske forstæder som i 1960’erne blev betegnet som et af pionerprojekterne inden for moderne byplanlægning.

I dag står Albertslund Kommune sammen med en række andre forstæder fra den tid over for en gennemgribende renovering.

En renovering, der giver kommunen mulighed for endnu at gøre endnu et stykke pionerarbejde – denne gang inden for klima- og energirigtig byplanlægning.

Klima og Miljø tog direktør i Miljø- og teknikforvaltningen, Niels Carsten Blume med en tur ud for at se på fortidens og fremtidens Albertslund.

Ifølge Niels Carsten Blume er en nytænkning af byens belysning et vigtigt element i den energibesparelsen, Albertslund Kommune forventer at få ud af sin klimarenovering.

Derfor deltager kommunen også i projektet Lyslyd som skal gøre Danmark førende inden for både udvikling og anvendelse af lyskilder i det offentlige og private rum.

lyt med her ca. 26 min. inde i udsendelsen

Hovedstaden trækker hele nationens grønne væksttog

Hovedstaden er lokomotivet for en grøn omstilling og vækst

I mange kommuner fortsætter miljø- og klimaarbejdet ufortrødent selv om lyset nu er slukket efter cop15 i Bella centret i København. Miljøet bør stadig være en fundamental mærkesag som gennemsyrer hele den måde der lokalt tænkes byudvikling og bæredygtighed på. Resultaterne kommer ikke af sig selv. Det vil kræve en årelang og vedvarende indsats. Der skal stadig sættes nye og ambitiøse politiske mål og arbejdet skal dokumenteres. Kommunernes agenda planer og grønne regnskaber er helt nødvendige basale værktøjer for politikere, embedsværk, borgere og virksomheder når miljø- og klimaindsatsen skal tilrettelægges, implementeres og kommunikeres.
De internationale og nationale dagsordener om miljø- og klimaaftaler, forsyningssikkerhed, beskæftigelse, eksport, handels- og valutabalancer er ikke et – enten eller – set i forhold til det lokale samfunds behov for at tænke miljø og klima ind i den lokale udvikling og bæredygtighed – men derimod et både og. Det vil efter min opfattelse være en fatal misforståelse, hvis vi ikke tror at de globale udfordringer i fremtiden har betydning for de lokale forhold og det enkelte individs levevilkår.
I Region Hovedstaden med København og forstadskommunerne findes upåagtet den ellers relevante og forståelige diskussion om et delt Danmark nu engang de bedste betingelser og markedsvolumen for at skabe grøn omstilling og vækst til gavn for hele landet. Den kraftige fornyelse og omdannelse i Københavns Kommune er kendt og vellykket og den igangværende transformation af de Københavnske forstæder kører i disse år for fuld kraft. Der er tale om meget store investeringer hvor der tillige stilles kommunale krav og ønsker til miljø- klima og bæredygtighed.
En ny vision for de meget store og velbeliggende erhvervsområder i Ringbyen, der omfatter 10 københavnske forstæder, med en udbygning en af den trafikale infrastruktur bl.a. med en letbane kunne indeholde en yderligere fælles ambition om vækst og en grøn satsning af hidtidigt uset format. Den igangværende og de kommende års by transformation i metropolen København indeholder derfor et solidt potentiale og hjemmemarked til at give Danmark øget innovation, eksport og beskæftigelse.
Fornyelsen i Hovedstaden bør agere et grønt internationalt orienteret udstillingsvindue, hvor der samtidig satses målrettet på iværksættere og lokalisering af danske som udenlandske grønne virksomheder.
Hvis den grønne dagsorden og vækststrategi skal lykkes er nødvendigt at de regionale og kommunale politikere sætter en ambitiøs og fælles dagsorden for det lokale klima- og miljøarbejde og at der tænkes på tværs både i kommunen og mellem kommunerne i regionen. Et godt udgangspunkt kunne være kommunernes kommune-, miljø- og klimaplaner og grønne regnskaber. Desuden bør der tænkes offensivt i et intelligent offentligt marked for ny grøn teknologi.
Derefter er det op til samspillet og netværket mellem regionen, kommunerne, forsknings- og uddannelses institutionerne og de private aktører at finde bud på de konkrete løsninger og koncepter. Nye regionale initiativer som Copenhagen Cleantech Cluster og Gate21 er aktuelle eksempler på den type af nyttige offentlige og private innovationsnetværk og samarbejder, som understøtter en rigtig og grøn udvikling.