Det er et forudsigeligt vilkår at viden derfor skal udvikles, formidles og deles i stadigt hurtigere tempo uden spild mellem alle involverede led i produktionskæden for at skabe den maksimal mulige merværdi. Dette sker mest effektivt i robuste netværk. Netværk, skabelse af netværk og netværksdrivere, der binder forskellige selvstændige organisationer sammen vil være fremtidens nye slagkraftige organisatoriske dagsorden, der har styrke nok til at kunne generere den nødvendige viden gennem diverse udviklingsprojekter med en mere praktisk anvendelse af ny viden og forskning.

Netværkene skal for at kunne fungere, desuden være  forsynet med en godt udstyret værkstøjskasse af proces- og kommunikations kompetencer, der kan afvikles på platforme af digitale systemer og medier.

Der skal derfor en helt særlig indsats til at Danmark kommer tilbage på sporet. Det klares desværre ikke bare ved at gennemføre enkelte kortsigtede politiske reformer eller justere de traditionelle rammebetingelser, der normalt stimulerer konkurrenceevnen og hvor vi iøvrigt overlader det til de  frie markedskræfter at klare resten.

Derimod er det markedet der skal til at tænke og agere på en ny måde, som er både intelligent, innovativt og dagsordens sættende. Det gælder ikke mindst de indkøb som den offentlige sektor som stat, regioner og kommuner står for. Devisen om bedst og billigst er kortsigtet tænkning. Hjemmemarkedet skal fungere stimuleende ved ikke alene at drive efterspørgslen men samtidig medvirke til udviklingen af nye koncepter, metoder og produkter for at industrien kan få kræfter til at omstille sig og dermed indfri de øgede krav og skrappere betingelser der gælder for den dansk konkurrence.

Det kræver en helt ny agenda for offentligt privat samspil og innovation. Her bliver dannelsen af en række nye faciliterende fælles netværksdrivere af afgørende betydning. Der skal fremover tænkes i forpligtende netværkssamarbejde hvor viden institutionerne med  indrages i opgaveløsningen. De klassiske relationer i kunde- og leverandør forholdet skal nedbrydes og der skal istedet tænkes i langtidsholdbare forpligtende samarbejder.

Det kræver en helt ny og gensidig forståelse og forventnings afstemning mellem parterne, hvor der arbejdes helhedsorienteret i effektive tværgående netværk udfra fælles visioner og mål i stedet for traditionel søjletænkning og økonomisk suboptimering.

I dag står Albertslund Kommune sammen med en række andre forstæder fra den tid over for en gennemgribende renovering.

En renovering, der giver kommunen mulighed for endnu at gøre endnu et stykke pionerarbejde – denne gang inden for klima- og energirigtig byplanlægning.

Klima og Miljø tog direktør i Miljø- og teknikforvaltningen, Niels Carsten Blume med en tur ud for at se på fortidens og fremtidens Albertslund.

Ifølge Niels Carsten Blume er en nytænkning af byens belysning et vigtigt element i den energibesparelsen, Albertslund Kommune forventer at få ud af sin klimarenovering.

Derfor deltager kommunen også i projektet Lyslyd som skal gøre Danmark førende inden for både udvikling og anvendelse af lyskilder i det offentlige og private rum.

lyt med her ca. 26 min. inde i udsendelsen

http://podcast.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/2010/klimaogmiljoe_100625.mp3

Den høje byggeaktivitet under højkonjunkturen medførte at der i perioden var fuld beskæftigelse i byggefagene. Der var desværre ikke tilstrækkelig motivation eller incitamenter til den nødvendige innovation og nytænkning i ledelseskoncepter, -styringsmetoder, kommunilationsformer og digitale værktøjer der kan optimere byggeprocessen.

Den økonomiske krise har nu ramt byggebranchen hårdt og ordrebøgerne er på vej til at blive tomme. Samtidig sættes der med klima udfordringerne nye og skrappe krav til udformingen tekniske løsninger ved både energirigtig renovering og ved nybyggeri. Der er behov for udvikling af nye design og teknologier i byggeriet, men det kan ikke stå alene. Der er behov for en massiv indsats i at forny og modernisere byggeprocesserne, og vel og mærket en fornyelse af samme karakter og format som det skete i Danmark i løbet af 60´erne, hvor det industrialiserde element byggeri kom til.

Der skal tænkes massivt i uddannelse i ledelse, udvikling af digitale teknologier og intelligente koncepter.
De virksomheder der kommer økonomisk bedst igennem krisen vil være dem der forstår at tilegne kompentencer og værktøjer i profesionel byggeledelse.

Bogstavelig talt kan nyhederne nu automatisk finde den digitale vej fra den enkelte blogger, gruppe, forening, institution, m.v. og genudgives igen sorteret for den enkelte i nye net f.eks. sociale netværk som Facebook, twitter eller på organisationernes digitale nyhedsflader. Vi bliver online med nyhederne på pc skærmen eller mobilen stort set i takt med at begivenhederne sker. Mediekværnen vil intensiveres langt mere end idag og vi vil være istand til at følge med i det nære som på distancen.

Det vil give helt ny vilkår og være en udfordring for kommunikative metaguvornører som politikere, meningsdannere, profesionelle nyhedsformidlere, der hidigt traditionelt set har haft monopol på kommunikation.

Dorthe Salskov_Iversen

Q: Hvordan påvirker det tilstundende valgår arbejdet med Albertslund Kommunes ambitiøse og pr definition langsigtede miljø- og bæredygtigshedsdagsorden?
Miljø- og bærdedygtighed er bygget ind som gennemgående temaer i de løbende 4-årige strategiplaner (Albertslund strategien), som AK arbejder efter, og som også for den nuværende vedkommende altid kører halvt ind over en byrådsperiode. Dvs den nuværende strategi løber i perioden 2008-2011. Og det er jo her det lange lys er, det er her kerneværdierne er udfoldet, fyrtårnene er beskrevet. Dertil kommer vores 2-årige virksomhedsplaner, hvor den nuværende løber fra 2008-2010. I løbet af 2009 begynder vi at tænke den nye kommunalbestyrelse ind i det arbejde og de tiltag, som vi ud fra strategiplanen vurdere skal udgøre den kommende virksomhedsplan, der jo skal godkendes af det nye Byråd i starten af 2010. Dertil kommer Agenda 21 planen, som jo også er medvirkende til at fastholde os og forpligte os og på miljø og bæredygtighed.
Mht den næste virksomhedsplan, så er det et stykke henad af vejen også her at der kan lægges spor ud til en revision af den nuværende Albertslundstrategi. Min tanker er at vi skal forstå Albertslund som den forstadskommune den er, født og rundet af det historiske Socialdemokratiske projekt om at skaffe byboere lys og luft. Den særlige Albertslundske version af dette projekt er i høj grad vores nuværende og afgående borgmesters ide og værk. Den nye mand bliver formentlig Steen Christiansen, i dag formand for Miljø og Teknikudvalgte Han er således allerede i dag en nøgleperson når det gælder udmøntningen og udviklingen af AK’s miljø- og bæredygtigheds-dagsorden. Vi skal nu for alvor til at se på velfærdssamfundet Generation 2 samtidig med, at vi gradvist lægger Generation 1 bag os. Lidt som de gør i Helsingør, hvor man nu dokumenterer Industrisamfundets æra på Helsingør Museum. AK arbejder nu på forhåbentlig med støtte fra Kulturarvstyrelsen et museum, hvor vi dokumenterer Velfærdssamfundet. Albertslunds historie giver os ideelle forudsætninger for at formulere det nye samfund, hvor bæredygtighedsbegrebet kommet til at stå i centrum.
Når det er sagt, er der ingen tvivl om at vores visioner og konkrete indsatser for miljø- og bæredygtighed står over for mange udfordringer – herunder en række selvpåførte nationale strukturelle begrænsninger: Strukturreformen er et lysende eksempel på fraværet af strategisk tænkning og handlekraft fra centralt hold: meget af det vi gerne vil opnå kan kun opnås dersom regionen, i samspil med hovedstaden, søger løsningerne sammen. Der skulle højst have været fire forstadskommuner rundt om Købehavn, og ikke det mylder vi har i dag. På den ene side er kommunerne de naturlige drivere i identificering af, hvor indsats kan nytte og i udvikling af nye løsninger som følge af kommunernes hovedrolle i driften af den offentlige sektor og kommunernes nærkontakt med borgere og virksomheder. På den anden side er det nødvendigt med koordinering ligesom visse typer problemer slet ikke meningsfuldt kan løses på kommunalt niveau.
AK har taget initiativet til et fælles kompetenceudviklingsprojekt for Vestegnens Kommuner inden for facility management af den kommunale bygningsmasse. Vestegnens kommuner ejer i dag ejendomme for 14 milliarder kr. Til sammenligning har Slots- og ejendomsstyrelsen ejendomme for 6 milliarder kr. Vi regner med, at vi ved en mere hensigtsmæssig udvikling og drift af vores ejendomsmasse vil kunne spare ca 20% om året (svarende til ca 30-40 millioner pr kommune). En nærmere gennemgang af AKs ejendomme viser, at vi i dag råder over ca 220.000 m2 til børneområdet, bygget til oprindeligt 8.000 børn. Børneområdet udgør således 60% af det offentlige byggeri i kommunen. I dag har vi et behov svarende til 3.500 børn. AK har 25 m2 pr barn, mens Gentofte til sammenligning har 9 m2. Oprindeligt dimensionerede AK forbruget til 10 m2 pr barn, men den demografiske udvikling har stille og roligt betydet at vi i dag har en voldsom overkapacitet, der til overflod står over for en gennemgribende renovering. Vi skal efter al sandsynlighed gå fra de nuværende 40 børneinstitutioner til 20, ligesom vi skal arbejde for atter at få 4-5 sporede skoler – dvs at vi næppe undgår sammenlægninger. Og ikke kun på grund af de oplagte besparelser men fordi det også betyder store faglige og pædagogiske fordele.
Med andre ord, vi skal skabe sammenhæng, økonomi og bæredygtighed på en og samme gang ved at downsize vores ejendomme og opgradere standarden.
Q: Har AK borgene med i denne udvikling?
Når det handler om borgerne, så sker der meget i disse år. Kommunen karakteriseres ved at en stor del af tilflytterne er yngre børnefamilier, hvor forældrene er akademisk uddannede. Disse stiller nye krav til såvel vores boliger og til de forhold, som vi byder vores børn i kommunens institutioner. Og det bedste er, at disse borgere engagerer sig, de møder op og går i dialog med vores politikere om konkrete tiltag og løsninger.
Q: Hvad med de knapt så ’kompetente’ borgere og andre som ikke umiddelbart kan følge de prioriteringer, som AK arbejder ud fra i disse år?
Her skal vore medarbejdere være forandringsagenter. En vigtig indsats er de bestræbelser vi gør i kommunen for at koble vores overordnede strategi – med dets fokus på miljø og bæredygtighed – direkte på kommunens kulturliv, fritidsliv, og ikke mindst vore uddannelsesinstitutioner: gymnasiet, Københavns Tekniske Skole samt VUC sektoren. AK mødes fire gange om året med disse aktører for at samarbejde om hvordan vi løbende knytter miljø og bæredygtighed meningsfuldt og med perspektiv til de faglige aktiviteter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den største andel af nye borgere er unge, der oprindeligt er født og opvokset i kommunen. Vi vil gerne styrke denne udvikling og da giver det ekstra mening at arbejde med AKs overordnede og pr definition meget langsigtede visioner direkte i forhold til de unge.
Vi arbejder målbevidst med ansøgninger om medfinansiering til diverse forsknings-, vækst- og udviklingsprogrammer, også i EU. Senest har vi involveret os i Vækstforum Hovedstadens tiltag for perioden 2009-2020, hvor vi er drivende ide-kraft bag et cleantech projekt. Vækstforums ’Nye Initiativkatalog til Erhvervsudviklingsstrategien 2009-2010’ (offentliggjort d. 19/12.2008) døbt ’Energirigtig renovering’ (i sektionen Nye virksomheder – ny viden). Dette projekt er helt præcist formuleret med afsæt i Albertslunds store udfordringer i forhold til vores aldrende boligmasse og bygger på de erfaringer og de initiativer, vi har gjort os frem til nu som klar frontløber. AKs Miljøvidenpark bliver projektets ankerplads, og tanken er med afsæt i Vestegnens store kommunale bolig- og energirenoveringsudfordringer at skabe et omfattende laboratorium (1:1) for energirigtige renoveringsløsninger samt etablere et internationalt udstillingsvindue for hvad Danmark formår på området. Det er således konceptet bag Miljøvidenparken, der er projektets bærende ide, nemlig facilitering af strategiske samarbejder mellem kommunale bygherrer og virksomheder og forskningsinstitutioner . Projektets budget er 39 mio kr over en 3-åring periode, med en forventet egenfinansieringsdel for kommunerne på 50%, private virksomheder 35% og øvrige partnere 15%.
Endvidere er AK involveret i et projekt , der i Vækstforums initiativkatalog er døbt Copenhagen Cleantech Cluster – Opbygningen af en klynge, og som over en 5-åriog periode skal konsolidere og yderlige udbygge den dansk baserede cleantech branche.
AK er helt afhængig af at få adgang til eksterne ressourcer, hvis vi skal gøre os håb om at kunne løbe nogle af vore mange ideer i gang. Jeg er som kommunal embedsmand ikke ubetinget tilhænger af vores regerings New Public Management politik om, at kommuner skal beskrive alle ydelser som varer med meget snævre rammer for hvad der kan accepteres som kvalitet. Og baseret på en meget gammeldags bundlinje-filosofi. Det giver kommunerne utroligt snævre driftsrammer, vi er fuldstændigt låst. Resultatet er, at den kommunale økonomi er at ligne med en ensartet havregrød eller leverpostej, om du vil, uden forskellighed, uden udvikling og handlerum. Beskeden synes at være ’Så kan I lære det og så må I spare jer til flødeskummet!’.
Strukturreformen gik helt og aldeles henover hovedet på Hovedstadsregionen. Jeg kan jo se hvordan det er fuldstændigt umuligt at lave samlet planlægning for hele regionen og dens i alt 29 kommuner på så centrale områder som f.eks. transport og infrastruktur. Hvorfor fik vi ikke et handlekraftigt politisk mellemniveau i regionen, som f.eks. kunne have leveret ét trafiksystem?
Jeg kan kun se én løsning på at trække Danmark op, ellers falder vi bagud – og det er store offentlige investeringer i grøn teknologi, infrastruktur og IT. Se nu hvad der på dagsordenen, når EU mødes i disse tider. Der er den forestående CUP 14 klimakonference i Polen, hvor der er lagt op til at EU øremærker 2% af GDP svarende til 200 milliarder EURO til klima-relaterede tiltag, med fokus på fire områder, nemlig transport, energi, energibesparende byggeri og digitalisering. Hvad mon bliver mon Danmarks svar på dette oplæg?
Regeringens centrale og stramme styringstænkning over for kommunerne er endvidere ikke fremmende i forhold til hvad jeg mener er en anden og med det foregående tæt forbundet forudsætning for, at vi kan ændre på den måde vi indretter vores samfund på: borgerne skal ansvarliggøres og kommunerne skal være mere end et serviceorgan. Kommunerne er i dag nærmest lagt for had. De skal ene og alene koncentrere sig om at levere de billigste ydelser, og der er et helt ufatteligt ensidigt fokus på instrumenter som konkurrenceudsættelser. Kommunen som en Netto-butik! Jeg går selvfølgelig hermed op i mod hele NPM-gørelsen af den offentlige sektor. Efter min mening skal vi stræbe efter en udvikling, hvor kommunen (igen…) bliver til omdrejningspunktet for vores – altså borgernes – fællesskab, og hvor kommunens medarbejdere er forandringsagenter. Det handler ikke om at søge tilbage mod den gamle Velfærdsstat, tværtimod. Der er rent faktisk stadig brug for fundamentale opgør med netop den traditionelle Velfærdsstat, som til trods for NPM på mange områder eksisterer i bedste velgående. Se blot på hjemmeplejen: hvorfor har alle automatisk ret til kommunal hjemmepleje, også når man er velhavende? Eller se på tidens forældre: her ser vi massiv ansvarsfraskrivelse, hvor er de henne, forældrene, når det drejer sig om at tage vare på deres børn?
Det er mit håb, at bæredygtighedsdiskursen kan berede vejen for nødvendige holdningsændringer. En af kommunernes vigtigste opgaver bliver at arbejde med borgerinddragelse. Digital kommunikation er nøglen her. Det fremmer videndeling og opbygning af relationer. Vi arbejder i AK henimod med et borger-net, bygget op omkring bl.a. GIS-teknologi, det tror jeg der er store perspektiver i.
Som det fremgår, har vi i AK gang i et dannelsesprojekt, jf den måde vi bl.a. kobler kultur og miljø! For os er det visionen at opfylde borgernes grundliggende behov, mens de der kan selv må betale. Fundamentet for at skabe en anden ’samfundskontrakt’ er for det første kommunikation og transparens, i høj grad via udvilingen af det omtalte borger-net. Det er fuldstændigt afgørende, at vi har borgerne med, de skal være og føle sig involverede. Vi bør tænke i WEB-tv fra Byrrådssalen, i Pod-cast fra diverse møder.
For det andet satser vi på at udvikle kommunens medarbejdere til forandringsagenter, i første omgang med fokus på miljø-ledelse. Det er her vi bl.a. går ind i et samarbejde med DTU om et PhD-projekt i Facility Management og EMAS som vi kalder Bæredygtigt FM eller Miljøledelse med Mening. For det tredje har vi fokus på netværksledelse, og specielt offentlige-private partnerskaber. Her er AKs Miljøvidenpark fyrtårnet. Vi er meget fascinerede af, hvordan virksomhederne for alvor er begyndt at interessere sig for f.eks. Vækstforum, således som vi bl.a. ser det i projektet om energirigtig renovering. Det håber vi at få gang i til april. Der er ingen tvivl om, at kommunerne generelt er for dårlige til at samarbejde omkring viden og forskning.